Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Ifølge iranske statsmedier har landets åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, benådet titusindvis af fanger.

Iranske statsmedier: Iransk leder benåder titusindvis af fanger

De iranske myndigheders fremfærd over for demonstranter har udløst protester i store dele af verden. Billedet her er fra i torsdags i Venedig.  Foto: Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix
De iranske myndigheders fremfærd over for demonstranter har udløst protester i store dele af verden. Billedet her er fra i torsdags i Venedig. Foto: Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Irans åndelige og magtfulde leder, ayatollah Ali Khamenei, har angiveligt benådet ’titusindvis’ af fanger - herunder mange fængslede demonstranter.

Det skriver iranske statsmedier søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ayatollahens benådninger kommer i forbindelse med årsdagen for den iranske revolution, der blev gennemført i februar 1979.

Ifølge statsmedier inkluderer benådningerne fanger, ’der ikke er anklaget for spionage for udenlandske tjenester, har direkte kontakt med udenlandske agenter, begår drab og vold, ødelæggelse og brandstiftelse’.

Ifølge det aktivistiske nyhedsbureau Hrana er omkring 20.000 personer blevet anholdt i forbindelse med de seneste måneders protester i Iran.

Det fremgår søndag ikke, præcis hvor mange af de anholdte, der er blandt de personer, der er blevet benådet af Irans religiøse leder.

Demonstrationerne i Iran opstod i kølvandet på en 22-årig kvindes død.

Kvinden, Mahsa Amini, mistede bevidstheden i moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage, inden hun døde fredag 16. september sidste år.

Hun blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge myndighederne ikke dækkede håret godt nok. Moralpolitiet har af mange fået skylden for hendes død.

ritzau

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her