Tanken er absurd: Tænk, hvis udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bare forsvandt i tre uger uden forklaring. Og når journalister spurgte til Løkkes whereabouts, som lokation hedder på Tour de Fransk, blev de mødt med stenansigter og tavshed.
Det ville aldrig blive accepteret i et demokrati, hvor folket har krav på at vide, hvad deres magthavere foretager sig – og om der i givet fald er noget galt. Men det er tilfældet i Kina, hvor udenrigsminister Qin Gang nu har været borte i 25 dage uden forklaring. Han er ikke set offentligt siden 25. juni, hvor Qin mødtes med topdiplomater fra Rusland, Vietnam og Sri Lanka.


























