Selv om det estimeres, at 113 millioner amerikanere afgav deres stemme ved midtvejsvalget for en uge siden, er det få tusind stemmer, som afgør, hvem der skal være Floridas og Arizonas senator, samt hvem der skal være guvernør i Florida og Georgia.
Hver eneste stemme tæller stadig, fordi borgerne i de tre stater er splittet i to nærmest lige store blokke, så marginaler afgør, hvilken der er størst. Tidligere blev amerikanske valg ellers afgjort med stor margen, men i de delstater, hvor der er reel konkurrence om posterne, nærmer valgresultaterne sig et 50/50-scenario. Siden år 2000 har det generelle billede været, at de amerikanske valg bliver tættere og tættere, vurderer Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet med ekspertise i amerikanske valg.
»Partierne er omtrent lige gode til at mobilisere vælgerne og overbevise tvivlerne. De har en detaljeret viden og er bedre til at målrette deres budskaber«, siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
