0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

USA's postvæsen stopper nedtagning af postkasser efter kritik

Efter beskyldninger om forsøg på valgsvindel indstiller USPS nedtagningen af indleveringspostkasser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mike Segar/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
USA

Det amerikanske postvæsen (USPS) vil stoppe med at fjerne indleveringspostkasser i vestlige delstater indtil efter præsidentvalget i november.

Det oplyser USPS fredag amerikanske tid ifølge CNN.

Meldingen kommer, efter at flere demokratiske politikere har beskyldt postvæsenet for forsøg på valgsvindel.

USPS fjernede i sidste uge postkasser til indlevering af breve i fire delstater. Ron Wyden, der er demokratiske senator fra Oregon, kalder nedtagningen af postkasserne 'vælgerundertrykkelse'.

På grund af udbruddet af coronavirus i USA ventes brevstemmer at få stor betydning ved det kommende præsidentvalg.

USPS har tidligere forsikret om, at det vil være i stand til at håndtere de store mængder brevstemmer.

Postvæsenet har dog samtidig advaret flere delstater om, at leveringen af brevstemmerne kan blive forsinket. Det kan ifølge USPS resultere i, at nogle brevstemmer ikke bliver talt med ved valget.

Derfor vakte det opsigt, at USPS i sidste uge begyndte at nedtage postkasser i flere delstater.

Ifølge USPS er der tale om en rutinemæssig nedtagning af postkasser, der ikke længere anvendes.

USPS kan ifølge CNN ikke sige, om det vil stoppe med at nedtage indleveringspostkasser i resten af landet.

ritzau

Annonce


Læs mere

Annonce

For abonnenter