0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Præsident­valg i USA

Trump i FN: Verden må holde Kina ansvarlig for pandemi

USA’s præsident beskylder Kina for at have tilladt, at coronavirus kunne ’forlade Kina og inficere verden’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mike Segar/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix

Trumps tale på FN's generalforsamling var optaget på forhånd.

USA

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger i en tale ved FN’s Generalforsamling tirsdag, at verden må holde Kina ansvarlig for covid-19-pandemien.

I en tale, som var optaget på bånd, og som blev afspillet ved den årlige generalforsamling, beskylder Trump kineserne for at have tilladt, at coronavirusset kunne ’forlade Kina og inficere verden’.

»FN må holde Kina ansvarlig for dets handlinger«, siger den amerikanske præsident.

Så kom den kinesiske præsident på banen

I en efterfølgende tale, som også var optaget på bånd, siger den kinesiske præsident, Xi Jinping, at ethvert forsøg på at politisere pandemien bør afvises.

Han advarer om, at ’vi ikke må falde i en fælde med civilisationernes sammenstød’.

»Krisen omkring coronavirus bør fremme solidaritet i det internationale samfund«, siger Xi.

Han understreger, at covid-19 ikke bliver den sidste internationale krise.

»Verden må ikke ignorere udfordringerne ved den økonomiske globalisering. Verden må tackle velfærdskløften og kløfterne med forskellig udvikling«, siger den kinesiske leder.

Han fortæller desuden, at Kina vil stille coronavacciner til rådighed internationalt som et ’globalt gode’.

ritzau

Læs mere:

Annonce


Læs mere