0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stemmeoptællingen fortsætter: Så tæt er valget på en afgørelse i de sidste stater

Fredag morgen dansk tid er det stadig uvist, hvem der vinder præsidentvalget i en håndfuld nøglestater.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tami Chappell/Ritzau Scanpix
Foto: Tami Chappell/Ritzau Scanpix

Der tælles stadig stemmer mange steder i USA. Her er det i Fulton County i Atlanta, Georgia.

USA

Demokraten Joe Biden har taget førertrøjen i det amerikanske præsidentvalg, men fredag morgen dansk tid er han endnu ikke kommet over målstregen. I en række stater er man stadig i gang med at tælle hundredtusindvis af stemmer op, men det kan tage tid.

Det skyldes blandt andet et højt antal brevstemmer i år, hvor mange vælgere af coronahensyn har foretrukket ikke at møde op ved valgstederne. Her er et overblik over de delstater, der fredag morgen dansk tid stadig ikke har færdiggjort optællingen af stemmer, og hvor nyhedsbureauet AP endnu ikke har følt sig sikker nok til at udråbe en vinder.

Georgia

I Georgia har Trump mistet sit forspring, så Biden fredag middag fører delstaten, hvor en demokrat senest vandt i 1992. Biden har 1.096 flere stemmer end Trump. Forskellen er så lille, at begge kandidater står til at have fået 49,4 procent af stemmerne. 99 procent af de forventede stemmer er talt op. Ifølge mediet NPR ligger kandidaterne så tæt, at ingen tv-stationer kommer til at kunne udråbe en vinder, før resultatet er officielt.

Der er 16 valgmænd på spil i Georgia. Tusindvis af stemmer mangler at blive optalt, og de fleste kommer fra områder, hvor Demokraterne står stærkest.

Pennsylvania

Et resultat her kan være flere dage undervejs, for Pennsylvania godkender indkomne brevstemmer tre dage efter valget – fredag – hvis de er poststemplet og sendt senest på valgdagen.

Ifølge de foreløbige resultater fører Trump i staten med 0,3 procentpoint. Det svarer til lidt over 18.000 stemmer, og Biden bliver ved med at hale ind. Torsdag havde Trump således et forspring på 115.000 stemmer. Omkring 95 procent af de forventede stemmer er talt op.

De stemmer, som mangler at blive talt med, kommer dog blandt andet fra Philadelphia, der er en af Demokraterne og Joe Bidens stærkeste bastioner i Pennsylvania. Derfor vil tv-stationerne ikke udelukke, at Biden kan indhente og overhale Trump.

Nevada

Staten Nevada foreløbige resultater fredag middag viser en snæver føring til Joe Biden, som har cirka 11.500 flere stemmer end Donald Trump. Det svarer til en føring på cirka et procentpoint. 89 procent af de forventede stemmer er talt op.

North Carolina

I staten med 15 valgmænd kan der ifølge Bidens kampagneteam gå »adskillige dage«, før stemmerne er talt op. Også her er der tæt løb. Trump fører med 50,1 procent mod 48,7 procent til Biden. Delstaten tillader indkomne brevstemmer helt frem til 12. november, hvis de er poststemplet og afsendt senest på valgdagen tirsdag. 94 procent af forventede stemmer er talt op.

Arizona

AP og Fox News har på baggrund af egne prognoser erklæret Biden som vinder af Arizona, som har 11 valgmænd. Men tv-stationer som CNN og NBC har endnu ikke erklæret en vinder i staten, hvor Trump haler ind. Med 90 procent af stemmerne optalt fører Biden med cirka 46.000 stemmer – cirka 1,5 procentpoint.

Kilder: AP, Reuters, NPR, Edison Research, CNN og DR.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere