0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

USA anklager ni medlemmer af højreradikal gruppe for at deltage i storm på Kongressen

Ifølge anklage havde den højreradikale gruppe Oath Keepers planer om at placere »reaktionsstyrke« uden for Washington, D.C.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
zz/strf/star Max/ipx/Ritzau Scanpix
Foto: zz/strf/star Max/ipx/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Føderale anklagere har fredag rejst tiltale mod yderligere seks medlemmer af gruppen Oath Keepers i forbindelse med stormen på Kongressen i USA’s hovedstad, Washington, D.C., 6. januar.

Anklagen lyder, at personerne har konspireret om at storme Kongressen for at forsinke den formelle godkendelse af Joe Biden som præsident, som fandt sted 14 dage senere.

Tre personer med tilknytning til den højreradikale gruppe er allerede tidligere blevet anklaget i sagen. Dermed er der ni navne i den seneste udgave af anklageskriftet.

Ifølge anklagerne går gruppens planer om at storme Kongressen helt tilbage til november. Her skal de anklagede intensivt have planlagt et angreb med militær inspiration. De anklagede menes endda at have haft planer om at placere en bevæbnet »reaktionsstyrke« uden for Washington, D.C. Den skulle være i stand til at rykke ind, hvis daværende præsident Donald Trump ønskede det.

Over 200 personer er indtil videre blevet anklaget for deres rolle under urolighederne ved Kongressen, hvor fem mennesker døde, og kongresmedlemmer måtte flygte fra demonstranterne.

Lyttede til Trumps opfordring

Sagen mod de ni er ifølge flere medier den hidtil største i forbindelse med stormen. Den kommer, efter at forbundspolitiet FBI har undersøgt både Oath Keepers og en anden højreradikal gruppe, Proud Boys, og gruppernes planer forud for urolighederne. Indtil videre er også mindst 18 medlemmer af Proud Boys blevet anklaget.

Ifølge anklagerne er en 52-årig kvinde leder af Florida-afdelingen af Oath Keepers. I lighed med andre medlemmer af gruppen lader kvinden ifølge private lydklip og beskeder til at have set Trumps opfordring til en »vild« demonstration som en invitation til at stoppe godkendelsen af Biden som præsident.

I en Facebook-opdatering inden demonstrationen skrev kvinden:

»Trump sagde, at det bliver vildt!!!!!!! Det bliver vildt!!!!!!! Han ønsker, at vi gør det vildt. Det er det, han siger«.

Donald Trump blev lørdag frikendt i rigsretssagen i Senatet for at have opildnet til voldeligt oprør.

To af Oath Keepers-medlemmerne har allerede været til et første retsmøde i Ohio. Resten af de anklagede skal møde for føderale domstole i Florida og North Carolina næste uge. Tre af de anklagede blev anholdt sidste måned. De seks nye anklagede blev anholdt denne uge.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere