0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brændende SpaceX-rakets spektakulære tur hen over nattehimlen gik viralt. Men det kunne være endt galt

Ikke alle dele af en SpaceX-raket brændte op på vej ind i atmosfæren. Beholder endte på landejendom i USA.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En del af en rumraket, som sidste uge lyste himlen op i delstaten Washington, er landet på en landejendom, oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AP.

Det var tilsyneladende en Falcon 9-raket fra det private rumselskab SpaceX, der 25. marts brændte op på vej ind i atmosfæren og lyste himlen op på en spektakulær måde, der kunne minde om en meteorregn. Det oplyste USA’s nationale vejrtjeneste i Seattle. De lysende raketdele kunne blandt andet ses i Oregon og Washington og blev delt bredt på sociale medier.

Men ikke alle dele brændte op på vej mod Jorden. En landejer i Washington, som ikke ønsker at stå frem med navn, fandt efterfølgende en del af en Falcon 9-raket på sin jord. Den lokale avis Tri-City Herald melder, at raketdelen faldt ned på en mark. Ingen kom noget til skade.

Det lokale politi i området Grant County oplyser, at det var en særlig højtryksbeholder, som faldt ned i området, der dog ikke specificeres nærmere.

»Medier og skattejægere: Vi offentliggør ikke detaljer. Landejeren vil simpelthen gerne have lov at være i fred«, skriver politiet i Grant County.

Ifølge politiet har SpaceX nu hentet raketdelen, der efterlod sig et cirka 10 centimeter dybt aftryk på mandens jord, oplyser politiet.

Noget gik galt

Tech-mediet The Verge skriver, at det sådan set var planmæssigt, at raketdelene skulle falde ned på jorden igen efter at have bidraget til en affyring af en sending Starlink-satellitter fra SpaceX. Men tilsyneladende vendte den tilbage til Jorden på det forkerte sted og forkerte tidspunkt.

Det siger astrofysikeren Jonathan McDowell ved Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics til mediet.

»Det er lidt mærkværdigt, at raketdelen ikke gik ud af kredsløb 4. marts på en måde, som var under kontrol. Det ser ud som om, at noget gik galt, men SpaceX har ikke sagt noget om det«, siger han til The Verge.

Det er ikke eneste gang, at der den seneste tid er faldet SpaceX-raketdele ned i USA. En prototype til en Starship-raket mislykkede således tirsdag med en landing, og dele af den blev fundet op til otte kilometer væk fra dens planlagte landingssted i Boca Chica i Texas, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Gene Blevins/Ritzau Scanpix
Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix
Gene Blevins/Ritzau Scanpix
Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere