0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkansas forbyder behandling til unge transpersoner

Som den første amerikanske delstat forbyder Arkansas kønsbekræftende behandling af unge transpersoner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Julie Bennett/Ritzau Scanpix
Foto: Julie Bennett/Ritzau Scanpix

I alt er der i USA lige nu 93 lovforslag, der vedrører transpersoner, under behandling rundtomkring i de 50 stater. Her ses en demonstration mod et antitrans-lovforslag i Alabama.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den amerikanske delstat Arkansas har vedtaget en lov, der forbyder kønsbekræftende behandling af unge transpersoner. Det står klart, efter at delstatens parlament tirsdag nedstemte guvernør Asa Hutchinson. Han havde nedlagt veto mod forbuddet. Forbuddet betyder, at sundhedspersonale mister deres licens, hvis de udfører kønsbekræftende behandling af mindreårige.

Kønsbekræftende behandling kan være gennem hormoner, hvis en transmand eksempelvis ønsker en dybere stemme. Det kan også være en operation, hvor man eksempelvis får fjernet æggestokke og livmoder.

Arkansas er den første delstat i USA, der forbyder den slags behandling til unge. Flere delstater ventes dog at have lignende lovgivning på vej.

Den republikanske guvernør Asa Hutchinson blev nedstemt i senatet i Arkansas med stemmerne 25 for lovforslaget og 8 imod. Han mener, at loven griber for voldsomt ind i privatlivet.

»Hvis lovforslaget bliver vedtaget, skaber vi en ny standard for lovmæssig indblanding hos sundhedspersonale og forældre, mens de står med et af de mest komplekse og følsomme emner hos unge. Staten skal ikke blande sig i ethvert lægefagligt, menneskeligt og etisk emne«, lyder det fra Arkansas-guvernøren.

Hård kritik

Loven får også hård kritik fra den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU.

»Det her lovforslag kommer til at skubbe familier, læger og virksomheder ud af delstaten, og det sender en forfærdelig og hjerteskærende besked til transpersoner, der ser med i frygt«, skriver ACLU i en udtalelse og tilføjer, at den forbereder sig på at udfordre loven.

En af lovens tilhængere er den konservative organisation Family Council, hvis mission ifølge dens hjemmeside er »at fremme, beskytte og styrke traditionelle familieværdier beskrevet i Bibelen«.

»Kønsskifteoperationer kan føre til, at børn bliver steriliseret og arret for resten af livet. Forskere ved ikke, hvilken langtidseffekt disse procedurer og denne behandling kan have på børn«, siger Family Council-formand Jerry Cox.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter