0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Syv betjente er sendt på orlov: Advokater beskylder politi for at henrette sort amerikaner med skud i baghovedet

Politi skød bevidst sort amerikaner i baghovedet under en anholdelse i sidste uge, siger familiens advokater.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix

I seks nætter har der været store protester mod politvold efter endnu et skuddrab på en sort borger.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En amerikansk familie fra delstaten North Carolina beskylder politiet for at have henrettet deres familiemedlem.

Beskyldningerne kommer, efter at betjente i sidste uge skød og dræbte en 42-årige sort mand ved navn Andrew Brown.

Skyderiet fandt sted onsdag i sidste uge i byen Elizabeth City, dagen efter at den tidligere betjent Derek Chauvin blev dømt for at have dræbt den sorte George Floyd ved at knæle på hans hals.

Under skyderiet blev Andrew Brown ramt af fire kugler i sin højre arm, inden han blev ramt af et dræbende skud i baghovedet, mens han forsøgte at køre væk i sin bil.

Det oplyser familiens advokater, der tirsdag fremlagde resultaterne af en uafhængig obduktionsrapport.

»Det var et skud i baghovedet, der havde til hensigt at dræbe«, siger advokat Ben Crump på et pressemøde tirsdag.

Tommy Wooten, der er sherif i amtet Pasquotank, har forklaret, at hans betjente forsøgte at anholde Brown, fordi han var anklaget for narkokriminalitet.

I alt var syv betjente involveret i episoden. De er alle blevet sendt på orlov, mens sagen bliver efterforsket.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, oplyser tirsdag, at det har igangsat en undersøgelse af, om der blev brudt nogle føderale love under episoden.

Seks nætters protester mod politivold

Undersøgelsen vil blive foretaget sammen med Justitsministeriet.

North Carolinas guvernør, Roy Cooper, har også udpeget en uafhængig anklager til at overtage delstatens efterforskning af skyderiet.

Andrew Browns død har ført til seks nætters protester mod politivold i Elizabeth City. Byen har cirka 18.000 indbyggere, hvoraf halvdelen udgøres af sorte amerikanere.

Derfor har lokale embedsfolk tirsdag indført udgangsforbud i byen fra klokken 20 til klokken 06.

Brown-familiens advokater har ud over at kalde drabet for en ’henrettelse’ også beskyldt politiet for at tilbageholde beviser i sagen, efter at de mandag kun fik vist 20 sekunders video fra et kamera, der var spændt fast til en af betjentene.

Advokat Ben Crump sagde mandag, at mindst ni af politiets kameraer har filmet episoden.

En domstol skal efter planen onsdag tage stilling til, om videomaterialet kan blive frigivet til offentligheden.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere