0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Store nationer ignorerer ikke deres mest smertefulde øjeblikke«: 94-årig kvinde var i centrum, da Joe Biden gav USA en ny national helligdag

USA er i gang med et opgør om sin historie og identitet. Argumentet, at man skal se de uhyggelige kapitler i øjnene, vandt en sejr i denne uge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jim Watson/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Vicepræsident Kamala Harris i midten ser på, mens Opal Lee får kuglepennen, som præsident Joe Biden har brugt til at underskrive loven om Juneteenth.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Denne lørdag er det præcis 156 år siden, at nordstatsgeneral Gordon Granger ankom til Galveston i Texas og fortalte de sidste slaver i USA, at de var frie. Faktisk var lovgivningen underskrevet hele to et halvt år tidligere, og borgerkrigen havde været slut i mere end to måneder, men texanerne kæmpede for slaveriet til det sidste.

Siden da har afroamerikanere i USA fejret dagen 19. juni som Juneteenth, men i år blev festen officielt hele USA’s. Med en underskrift gav præsident Joe Biden slaveriets ophør plads i den amerikanske kalender som officiel helligdag.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 3