I 1945 udgav Politikens Forlag digtsamlingen ’Poetisk årbog’, der indeholdt et digt til hver måned samt et til nytårsaften. Teksterne var skrevet af tidens største forfattere; der var digte af Tove Ditlevsen, Johannes V. Jensen og Tom Kristensen.
80 år efter udgivelsen har komponist og dirigent Peter Ettrup Larsen komponeret musik til teksterne og udsat dem for firstemmigt blandet kor.
Igennem hele 2025 vil Bagsiden hver måned trykke ’månedens sang’ med både tekst og noder, så alle kor i Danmark kan få glæde af dem.
April måneds sang er skrevet af Nis Petersen, og originaltitlen er ‘Forår ved Mariager Fjord’. Den fremføres øverst i denne artikel af Coro Misto fra Aalborg, der synger under ledelse af Søren Birch. Årets første tre sange er også til fri nydelse: ’Vinterens Genius’ – kan du finde ved at klikke her, og februarsangen, ’Sne’, gemmer sig her, og der er også blevet plads til marts måneds ’Første Forår’.
fortsæt med at læse


























