Det virker altid som en god idé i øjeblikket, men jeg har aldrig taget ret mange skridt efter endt gerning, før den dårlige samvittighed melder sig. Hvorfor faldt jeg i igen? Og hvad skal jeg i øvrigt sige derhjemme?
For en ordens skyld må jeg hellere oplyse, at det hverken drejer sig om kødelige fristelser eller flydende nydelsesmidler, men om noget meget mere tørt: antikvariske bøger. I den verden, hvor I andre færdes, er det stort set aldrig livsnødvendigt at købe en bog, men i min lille samlerverden føles det ofte sådan. I hvert fald føler jeg helt oprigtigt, at min tilværelse bliver bedre, hver gang jeg udvider min bogsamling.


























