Disintegrations- og forviklingsminister Søren Pind mener, at et terrorangreb som det i Norge også kan finde sted i Danmark: »Netop nu er vi vidne til, hvordan en flok nåletræsekstremister i Østerild Klitplantage ligesom Breivik i Norge tager loven i egen hånd i deres kamp mod vindmøller. Det er en politisk aktivisme, som er meget farlig, og hvis ikke politiet var nået frem i tide, kunne det være gået rigtig galt«, skriver Søren Pind på sin Facebook-profil. Kommentar fra S. Pind: »Jeg må på det skarpeste tage afstand fra, at ting, som jeg skriver i et lukket forum for godt 4.000 journalister, politikere og venner, bliver offentliggjort i ATS. Desuden vil jeg gerne understrege, at jeg ikke, som det fremgår af citatet fra mit indlæg, har sammenlignet terrorangrebet i Norge med den ulovlige aktion i Østerild Klitplantage«. KUSTODER TIL KAMP FOR KULTURSKATTE Tegn på, at sikkerheden er for dårlig på Nationalmuseet: -Egtvedpigen kan uhindret rende i byen om aftenen. -Nogle udenlandske besøgende har troet, at guldhornene var vuvuzelaer og har uhindret kunnet trutte i dem. -Det er ikke usædvanligt at se børnefamilier benytte Solvognen til transport af småbørn rundt på museet. -Rengøringsfolkene har indrømmet, at de ofte har kogt tevand i Gundestrupkarret. BREAKING NEWS Niels Brinch fra TV 2 siger nu, at han ikke længere er helt sikker på, at terroraktionerne i Oslo var udført af islamister: »Med de oplysninger, der er kommet frem i de senere dage, synes jeg, man må holde muligheden åben for, at der kan ligge andre motiver bag«, siger han.
Pind: Ekstremister lurer i træerne






























