Weekendvideoen: Nytårshyldest til årets heldige og uheldige tosser

Doh. Det skal jo gå galt. Det skal det bare.
Doh. Det skal jo gå galt. Det skal det bare.
Lyt til artiklen

Så er det lige ved at være tid til at hoppe ind i 12'eren.

Og dermed også til at sige farvel til 11'eren, som har været begivenhedsrig på mange fronter - ikke mindst på Youtube, som vi bruger mest tid på her i Weekendvideoen.

Et af de sikreste indslag til latter er de såkaldte win/fail-videoer, som folk med meget tid klipper sammen derude i cyberspace et sted.

Fail-videoerne er altid på grænsen, hvorfor vi her på Bagsiden indtil nu har valgt at ignorere dem. De gør ganske enkelt ofte for ondt at se på.

Usynligt klaver på bordet

Win-videoerne er til gengæld altid ret fantastiske. Der er så mange dumme eller måske bare dumdristige mennesker med kameraer derude, og når deres idiotier lykkes, er det ofte muntert at se på. En del af klippene er også bare folk, der slipper heldigt fra farlige situationer. Eller sjove dyr. Det er også altid skæg.

Nedenfor har vi samlet en række af årets win-videoer og en enkelt fail - bare for at bløde det lidt op. Læn dig godt tilbage og nyd lidt tåbeligheder fra året der gled.

Men dagens første video er i en helt anden boldgade - her ser vi den canadiske hockeyekspert Don Cherry kommentere noget puckhejs - med klaverunderlægningsmusik tilføjet af en eller anden på nettet. Genialt fundet på og lige så genialt udført.

Ha' en boblende og berusende nytåraften, og husk at lade fuserne ligge.

Peter Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her