Timelapse-bidrag 7: Bo og byggeri i Kbh

Lyt til artiklen

Så er vi nået til fjerde og næstsidste afstemningsrunde i politiken.dk's store timelapse-konkurrence.

Bagsiden har modtaget 45 fine film fra læserne i løbet af de sidste fem måneder, og vi er både overrasket og overvældet over de mange glimrende bidrag.

Nu er det endnu en gang jeres tur til at nyde nogle af de flotte film og give en eller flere stemmer på dem, I synes fortjener at gå videre til en finalerunde.

LÆS MERE Timelapse-konkurrence: Så er afstemningerne i gang

De første tre kapitler rummede ikke film med finalepotentiale, og de seneste dage har vi så kørt kapitel 4, 5 og 6 med dertil hørende afstemninger.

I dagens kapitel står den på københavnertema. Du kan for eksempel få lov at kigge ud over Ørstedparken i et helt år, komme med til broudskiftning i Vanløse eller tage en tur gennem byens metrostationer.

Lur de flotte bidrag herunder, og husk at give din stemme med.

  • Metrostationer, fra Forum til Vest Amager / Henrik Petersen
  • Christianshavn myldrer / På rundtur i Christianshavns gader og stræder / Hafthor Helgason
  • København myldrer / På tur rundt i Københavns gader og stræder / Hafthor Helgason
  • Broudskiftning i Vanløse / Baggrunden for optagelserne var, at jeg ifm. mit arbejde som ingeniør skulle føre tilsyn med udskiftningen af en bro på Ålekistevej i Vanløse i løbet af påsken i år. Jeg er bidt af at tage billeder på amatør-niveau og så en oplagt mulighed til at lave lidt lir ud af det. Jeg lånte mig frem til i alt 3 kameraer som tog billeder hver 30. sek over 5½ dage. Resultatet har jeg klippet ned til 3 min, hvor der skiftes mellem kameravinklerne / Morten Bøje Nielsen
  • Et år ud af vinduet i Kbh / Et billede om dagen af Ørsted parken i et år / Simon Bressendorff
  • Byggeri i Ørestaden / Projektet er stadig er i gang, men nu når jeg ikke mere pga. konkurrencens deadline... Det er et byggeri i Ørestad Nord på Tom Kristensens Vej, som jeg dagligt har taget billeder af siden december sidste år / Michael Vinther
  • Rasmus Bysted står bag endnu en timelapse fra den københavnske aften og nat. Det er videoen i toppen.

SE OGSÅ

Peter Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her