En bekymret borger har rettet henvendelse til udenrigsminister Martin Lidegaard (R), og sagens kerne vedrører ministerens fremtoning.
»Er der mulighed for, at du kan få hjælp til at lære at binde dine slips? Det blokerer helt vildt for dine budskaber, når du står med din frygtelige slipseknude. Det er en lille ting, erkender jeg, men du er trods alt udenrigsminister og derfor repræsentant for Danmark, så spørg, om der ikke er en i forkontoret, som kan hjælpe dig«, lyder opfordringen, som Lidegaard har delt på sin Facebookside.




























