Mine mu-slimhinder er tørret ind, jeg kan sgu ikke klare mere. Jeg er et vrag, men modsat ’Titanic’ sejler jeg stadig rundt, vel at mærke i min egen sø. Og nu vi snakker om søer, så kan jeg ikke længere bestille en flæskestegssandwich på Nørrebro Runddel uden at vurdere, om jeg er i risikozonen for et eventuelt terrorangreb. Jeg gør jo bare det, jeg altid har gjort, men vanen tro er blevet til vantro, og jeg kører i en lang bue uden om religiøse symboler. Jeg tør ikke en gang køre ind i et T-kryds mere; jeg foretrækker rundkørsler. Jeg er brændt sammen som en gammel spand, hvilket minder mig om, at jeg har tænkt mig at tage navneforandring fra David til Datsun, jeg tænker, det er sikrere, og hvem vil mistænke en udgået japansk bil for at have jødiske rødder? Ja, jeg ved godt, det lyder krøllet, og tingene kan selvfølgelig også blive for krøllede, ikke mindst når ens datter vil være popstar til fastelavn og frisuren pludselig er alarmerende tæt på en rabbiner, jeg engang har kendt. Derfor foreslog jeg hende også bankrøver i fuld maskering, hun foreslog, jeg skulle holde min kæft og kaldte mig en gammel skildpadde, hvilket, syntes jeg, var en glimrende idé, men Ninja Turtles er desværre yt, så kompromiset blev ninja popstar, selv om lyden er noget mere indelukket, så er risikoen heldigvis mere udelukket.
Mine mu-slimhinder er tørret ind, jeg kan ikke gøre for det, men sådan er det bare, der var engang, hvor jeg elskede Hodja fra Pjort og flyvende tæpper, nu kan jeg ikke se en tæppehandler, uden at jeg nervøst spejder mod himlen for at se, om der ikke skulle være et persisk silketæppe på vej ind i Bella Sky. Men der er ikke noget, der er Bella mere og slet ikke Bella Notte, nu er det 1.001 Bella Nottes eventyr, og hvorfor skulle forfatteren til Hodja absolut hedde Kierkegaard, og er det en tilfældighed, at det hedder tæppebombning, jeg mener, det kunne da lige så godt hedde plaid-bombning eller måtte bombardement? Hvilket får mig til at tænke på, om ikke Dynamit Harry i virkeligheden hed Dynamit Hassan. Intet er som før - ikke engang Sunni og Shia, I ved, den med I’ve got you, babe. Nogle gange har jeg bare lyst til at drikke mig plakatfuld. En stor bourbon on the rocks. Det er bare ikke is, der er i mit glas længere, men Ishøj. ’Is’. Et ord, jeg i øvrigt har forbudt min datter at stave derhjemme. I.S. efterfølges nu altid af kage. Jeg ved godt, at jeg er blevet mærkelig, men hellere bizar end basar. Og hvorfor bo i Ishøj, når man kan få Thulebasen? Der bor et menneske, der er om ikke ejegod, så Tyregod, And you never walk alone. Sammen med 742.095 finder man grænsen, for når muslimer kan sige bang, kan vi sige bom.
