ATS: Skjern undrer sig over Løkkes tøjvalg

Lyt til artiklen

HVAD SYNTES DE OM LØKKES MATADOR-TALE?

Direktør Mads Skjern: »Statsministeren er en fornuftig mand, og jeg kan tilslutte mig de fleste af hans synspunkter. Når jeg ser ham, kan jeg bare ikke lade være med at tænke på alle de problemer, han kunne have undgået, hvis han havde købt sit tøj i Skjerns Magasiner i stedet for at frekventere en dyr herreekviperingshandler i København«.

Landsretssagfører Viggo Skjold Hansen: »Jeg forstår ærlig talt ikke, at statsministeren talte så meget om Danmarks skamfulde fortid. Den slags er der ingen grund til at rode op i. På den anden side var det smart af ham, at han ikke gav en undskyldning, for så snart man har sagt det ord, kommer gribbene, og så koster det!«.

Overlærer Frederik Andersen: »Det var naturligvis rart at høre statsministerens varme ord om den danske lærerstand. Men jeg synes også godt, at han kunne have slået et slag for alle de gode danske retter, der er forsvundet fra vore middagsborde. For eksempel er det længe siden, at min søn og jeg har haft lejlighed til at nyde et stykke tunge«.

IS’ PROGRAM (KORT UDGAVE)

1. At bekæmpe de vantro.

2. At støtte de vanvidstro.

BOGNYT

I anledning af Johannes Møllehaves 80 års fødselsdag udgiver Gyldendal i dag tre bind med erindringer, som han er kommet i tanke om i taxaen på vej til festen.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her