I foråret stod jeg med mine døtre på et loppemarked i mit boligområde på Refshaleøen – Pleasantville, som vi kalder det, fordi det er så nydeligt og borgerligt og utrolig hvidt og fyldt med eldrevne ladcykler. Nå, men loppemarkedet: Betty på seks år havde sin lille pung med og skulle betale for en alarmerende gyselig lilla My Little Pony og skulle bruge min hjælp til at identificere en femmer. Jeg stirrede ned på hendes små mønter og kunne ikke finde ud af, hvad der var hvad, og måtte tage brillerne af og forsøge at læse de udstampede tal.
Bagefter slog det mig, at jeg tilsyneladende har mistet evnen til at betale med mønter. Fordi jeg aldrig gør det længere. Sidst jeg betalte med kontanter, var hos en arabisk frisør på Amagerbrogade, der ikke tog dankort eller Mobilepay af almindelige momsunddragelsesårsager. Det det var første og eneste gang i år indtil videre.
