Der er nogle ting, der helst skal ske for mig i ugerne op mod sankthans, før jeg føler, det rigtigt er blevet sommer. Jeg skal helst bevæge mig småfuld og festklædt gennem byen i en lys nat fuld af solsorte og den der vandblå himmel, hvorimod træernes blomster og blade står skåret som mørke silhuetter, når man læner nakken tilbage, og livet er uendeligt. Sådan en tur havde jeg sidste fredag sammen med min ven Joakim. Så den ér klaret.
Jeg skal også helst have plukket hyldeblomster i store plastikposer og bringe hvide skyer og sorte perlebiller med hjem i lejligheden, hvorefter jeg kommer i tanke om, at jeg igen i år ikke har mere citronsyre og må lede på hylderne i tre forskellige supermarkeder, før jeg finder et sted, hvor det ikke er udsolgt, og så – så – hjem og måle sukker af og skære citroner og lægge blomster i blød, indtil jeg kan få noget af det bedste fra min barndom: Den syrligtsøde smag af sommer i et glas saft.
