Du har ringet til departementet for klynk og klage. Ønsker du at klynke, tast 1. Ønsker du at klage, tast 2. Ønsker du at klynkeklage nonstop i båndsløjfe over verdenssituationen, tast 4. Over din samlever, tast 2. Over vejret, der er for varmt, tast 4 efterfulgt af en ledestjerne. Over koldfronten, vent venligst på næste ledige medarbejder. Hvis din løn ikke står mål mæ’ din arbejdsindsats, tast 3. Længden på din penis, hvis du tilfældigvis har en, tast 8. Med forhud, tast 8 efterfulgt af en skalpel. Uden forhud, tast stjerne. Bestil et penisforstørrelsesarrangement hos Jørgen Ege, tast kors i røven. Ønsker du at tale med en medarbejder uden forhud, tast 3. En medarbejder med forhudsforsnævring, tast 1.
Ønsker du at klage over en ureglementeret hvepserede i dit skur, bygget uden byggetilladelse, tast 5 efterfulgt af dit cpr-nummer, som gives til folk med opholdstilladelse i Danmark, så de ka’ betale topskat og opsøge doktormand, i fald de er lige ved at krepere, fusentast. Ønsker du at klage over dit bentøj, tast 12. Over at du ikke længere ka’ løbe Kipketersk efter bus 250S, tast efter din mavefornemmelse. Ønsker du et ulvefrit DK, tast happyface-emoji, hvis du er københavnerkulturformidlersnude. Tast dødningehovede-emoji, hvis du er fra uudkantsholstedbrobøhland eller whatever.




























