Se det lille møl, det er åh så fornøjet. Indtil jeg det basker, og det bliver til støv. Det har ingen hjerne og ej heller humor. Det vil bare æde, det lede skadedyr. Åh, det ækle møl jeg ka’ slet ikke ta’ det. Jeg har hverken tålmod, nerver eller fluesmækker. Ta’r da en bh og basker vildt i luft. Åh, jeg dejser om, vælter om på køkkengulvet. Mit hoved har haft sammenstød mæ’ den opvaskmaskin.
Møllet griner højt, griner højt af fadæsen, er igen på vingerne et flaksende hadeobjekt. Myslimøl flyver højt, flyver højt op i loftet, og når den bliver sulten, lander den igen, og så drukner den i min ellers lækre nespressokaffe. Så går jeg i badet og tænker på Clooney og Delaney, og så skal jeg vaskes og sæbes mæ’ en svamp. Men jeg skal så osse vaske mit hår og ha’ conditoner i, så hø’et ka’ sidde højt, sidde højt op i luften, når jeg ta’r af sted, til et sted, som ingen ved.
