Den amerikanske tv-kanal NBC Sports introducerer i det nye år programmet ’White House Fights’, der skal sende direkte fra Donald Trumps slagsmål med pressen.
»Programmet erstatter flere af vores live-sendinger fra bokse- og wrestlingkampe, som er langt mere forudsigelige end kampene til pressemøderne i Det Hvide Hus«, siger kanalens redaktør Howard McFarly. Han er ikke i tvivl om, at det vil kaste mange seere af sig, og har allerede planer om også at bringe Donald Trumps infights med ministre, embedsmænd og andre, der kommer ham på tværs.




























