Det vrimler med politiske selvbiografier i disse år. Fælles for dem er, at de som regel indeholder en del svinere om med- og modspillere i Folketinget. De muntre historier om livet inden for murene kniber det mere med. Derfor har jeg besluttet mig for at skrive min egne erindringer fra Borgen. I meget kort form. Lige så kort som denne klumme, faktisk.

Jeg var en ung og forholdsvis nyuddannet reporter, da jeg i startfirserne blev ansat på Ritzaus Christiansborg-redaktion, hvor jeg kom til at arbejde i syv år. Dengang havde pressen væsentlig lettere adgang til såvel politikere som til ministre. Der var ikke noget, der hed spindoktorer, og når statsministeren holdt pressemøde (jeg var der først i Anker Jørgensen-perioden og derefter i Schlüter-tiden), foregik det ikke i Spejlsalen som i dag med et større opbud af reportere, mikrofoner og kameraer.