Undskyld. Undskyld til dig, du fremmede mand, der i ny og næ har lagt øre til mine opspind. Altid efter midnat. Aldrig ædru. Men noget af det mest befriende er altså at lyve, så det driver, at bruge sin fantasi som et legebarn og at improvisere sit liv. Jeg har nemlig en tilbagevendende uvane med at opdigte min profession eller hobby, når jeg møder fremmede på en bytur.
Det er ikke sådan, at jeg sætter mig over til et bord og uopfordret begynder at fortælle røverhistorier. Men når folk, og med folk mener jeg mænd, kommer til mig og spørger, hvad jeg laver, orker jeg ikke altid sandheden.




























