Lyt til artiklen
Sophus Claussen skrev dejlige digte om kvinder og deres ynder, som forargede hans bornerte samtid. Hvem husker ikke det længselsfulde »Og det var paa Skanderborg Station/ der blev mine Tanker forfløjne./ Jeg saa en nydelig ung Person/ med nøddebrune Øjne« – der slutter med, at pigen, som digterjeget næsten har fået klædt af, forsvinder – og skal forsvinde – ud af digtet. For toget med den mandlige jegstemme begynder at køre.
Den uopfyldte virkelighed – og erindringen om den– er ofte stærkere end virkeligheden. Det var den, der især blev skrevet digte på, dengang i 1890’erne.
