Et skab? Hvad i alverden skal jeg med et skab?«.
Ordene bliver sagt med eftertryk af min yndlingsdatter, Julie. De falder på en måde, som umisforståeligt og ikke særligt nænsomt gør mig opmærksom på, at jeg nu har tabt enhver forbindelse med nutiden. Derefter følger et grineflip af den slags, som det altid tager noget tid for hende at slippe ud af.




























