Jeg har lige været i Gilleleje. Det er en dejlig by. Måske ikke ligefrem den glade fiskerby, der synges om i ’Gilleleje Valsen’, som Teddy Petersen og hans orkester indspillede på plademærket Polyphon i 1942, men stadig et glimrende sted med mulighed for at erhverve sig isenkram og se film i en biograf samt fouragere i indtil flere dagligvarebutikker med konkurrencedygtige tilbud på italiensk rødvin og arborioris til risottoen med svampe og bredbladet persille.
Det var imidlertid ikke derfor, vi trillede dertil i Suzukien. Det var for at afhente en pakke indeholdende en kendt forlagsdirektørs seneste roman, og når den var landet der, skyldtes det, at de andre posthuse – eller rettere: udleveringssteder – var så proppede med pakker, at man fra forsendelsesfirmaets side havde været nødt til at entrere med det nærmeste af slagsen med overskydende kapacitet. Og det lå altså en dygtig halvanden gammel dansk mil fra vores hus i Vejby.
