Lyt til artiklen
Vi havde et spøgelse på Politikens kriminalredaktion for 30 år siden. Det kørte på batterier og hang i en snor ned fra loftet. Når man klappede i hænderne eller smækkede telefonrøret særlig hårdt på, vågnede det lille genfærd til live og svævede hvileløst rundt i sit hvide lagen, imens det udsendte et uhyggeligt tretonet UUUUH-UUUUH-UUUUH.
Mange politifolk, advokater og andre kilder må have undret sig over den lyd, når vi ringede til dem. Og det gjorde vi tit, for vi var helt op til syv journalister på arbejde ad gangen i det forholdsvis lille lokale, der også rummede en politiradio, som man dog skulle huske at skrue ned for, inden man ringede til dem, der talte i den.
