Jeg har den ikke fra fremmede, min husmandsagtige væremåde. Det er et karaktertræk, som var fremherskende både hos min far og min bedstefar. Især sidstnævnte var optaget af at få tingene til at strække. »Det er der ingen grund til«, sagde han tit, når nogen foreslog ham at købe nyt.
Kan huske, når han om aftenen sad og læste i en bog helt tæt ved sin tændte radio, imens han lyttede til P1. Han kunne åbenbart koncentrere sig om begge dele. Der var ingen grund til at have tændt lys i stuen, for der var jo lys fra radioen, som kunne udnyttes. Han røg cerutter og skulle altid have det sidste med. Så meget, at han ville have brændt fingrene, hvis han skulle holde på den. Så i stedet stak han lommeknivens mindste knivblad op igennem cerutten og holdt på skæftet, mens han røg.
