Åh nej, nu har du igen glemt at tage lommetørklæder med. Det var det første, der slog mig, da jeg for en måned siden satte mig til rette på kirkebænken til konfirmation i min lokale kirke.
Jeg vidste, det ville gå galt, og det gjorde det også. Det begyndte allerede med den første salme, Grundtvigs ’Den signede dag med fryd vi ser’, hvor jeg knap kunne læse teksten, mens jeg sang med, fordi tårekanalerne var på overarbejde. Helt galt gik det til sidst med ’Du, som har tændt millioner af stjerner’. Det var en festdag, og jeg sad og vandede høns.


























