Lyt til artiklen
Krash ... Lyden af sko, der sparker sig gennem tørre blade. Lyset fra en lavthængende sol, der skinner gennem klar efterårsluft og får øjnene til at knibe sig sammen. Lugten af våd jord og brænderøg.
Jeg ved ikke, præcis hvad det er, der sker, når jeg er ude at gå eller løbe en tur. Men på denne tid af året kommer jeg altid til at tænke på de mennesker, der har fyldt i mit liv og ikke er her mere. Det er måske nok lidt melankolsk, men det er ikke sorgfyldt. Tværtimod. Det er mere en runde i hjernens kringlede billedalbum og omkring det, som kendetegnede dem, da de levede, og en følelse af dyb taknemmelighed over alt, hvad de gav.
