Lyt til artiklen
Det er en søndag i februar, klokken må være omkring 15, for en time efter går solen ned. Min veninde er lige kommet. Hun har strikket en blå vest til mig. Jeg vender og drejer mig foran spejlet. Den klæder mine øjne. Jeg taler hurtigt og meget om den lejlighed, jeg er ved at købe.
Vi har aftalt at gå en tur. På vej ud afbryder hun monologen om min murstenslykke: »Vil du høre noget fucked up«, spørger hun og kigger på mig med sine store øjne. »Altid«, siger jeg og fyldes med spænding.
