Jeg var ved at lave kaffe, da jeg så ham fra mit køkkenvindue. Han parkerede på den modsatte side af gaden og skråede over med en tablet under armen. Tjekkede vores husnummer på postkassen og gik målrettet mod hoveddøren.
Få øjeblikke senere følte jeg mig fanget i en af de dronning Margrethe-drømme, mange af os har haft: At man skal hilse på majestæten, men man har glemt at tage bukser på, og pludselig står man på en scene iført trusser og ubarberede ben foran 200 mennesker og Margrethe. Helt klædt af.




























