Jeg er en biltosse. Er vokset op med en bilglad far og en bilgal bror. Sammen med storebror fik jeg samlet en del legetøjsbiler, og da jeg fik kørekort og blev voksen, blev pengene i stedet brugt på rigtige biler. Forleden forsøgte jeg at tælle, hvor mange jeg har ejet gennem tiden. Nåede op på 25. Men jeg kan have overset nogle. I mine første år var der hyppige udskiftninger. På et tidspunkt – som studerende – havde jeg to biler. Finansieret af studielån, som jeg måtte betale af på i mange år. På et tidspunkt skiftede jeg bank, fordi de ikke ville låne mig penge til indkøb af en sjov og klassisk Morris 1000 cabriolet. Den havde ellers været penge værd i dag. En bank med så lidt forståelse for biler kunne jeg naturligvis ikke bruge til noget.
Med årene er der gået stadig længere mellem bilindkøbene. En enkelt model har jeg haft i syv år. Vores nuværende har vi haft i fem, og jeg har ingen planer om at skille mig af med den, selv om det er en diesel. Det var miljørigtigt, da vi købte den, fordi den kører omkring 20 kilometer på literen og derfor ikke udleder voldsomme mængder CO2. Men nu bliver der kigget skævt til den.
