Lyt til artiklen
Jeg lægger mig lige«, mumler jeg efter otte timers uafbrudt søvn og taber hovedet i det ristede rugbrød med smør og mellemlagret Riberhus, frisket op med en lille snilk frisk rød peber. Kaffen, den skønne dampende, med varm mælk sejler hen ad gulvet, ligesom jeg sejler halvsovende ind under dynen.
På min nuværende arbejdsplads på et københavnsk teater har vi endelig, hver og en, været smittet af omikron og er blevet raske uden dog for en enestes vedkommende helt at være kommet over den dér efterhængende, lammende træthed.
