Grundloven fra 1849 var i mere end én forstand en skelsættende begivenhed, når det drejer sig om valgret.

Grundloven gjorde indvandrere til andenrangsborgere

På dette ”mindeblad”, der muligvis er blevet til ved grundlovens 20 års jubilæum i 1869, ser vi Frederik 7. underskrive grundloven, omgivet af den daværende regering. Dengang kunne man klare sig med færre end 10 ministre. Gengivet efter Lind & Roslyng-Jensen, red.: Danmarkshistorien, 2019.

 
På dette ”mindeblad”, der muligvis er blevet til ved grundlovens 20 års jubilæum i 1869, ser vi Frederik 7. underskrive grundloven, omgivet af den daværende regering. Dengang kunne man klare sig med færre end 10 ministre. Gengivet efter Lind & Roslyng-Jensen, red.: Danmarkshistorien, 2019.  
Lyt til artiklen

Vi skal til folketingsvalg 1. november, og mon ikke vi endnu en gang kan forvente, at mere end 80 procent af de godt 4,2 mio. stemmeberettigede danskere vil deltage? Det er tal, der ligger langt over niveauet ved de første rigsdagsvalg, efter at Danmark havde fået sin første grundlov i 1849.

Grundloven gav stemmeret til mænd, der var fyldt 30 år, havde dansk indfødsret (statsborgerskab) og havde haft fast bopæl i mindst et år før valget. Men loven udelukkede dem, der stod i privat tjenesteforhold uden at have egen bopæl, dvs. tyende, og dem, der havde modtaget fattighjælp, som ikke var blevet betalt tilbage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her