Lyt til artiklen
Vi skal til folketingsvalg 1. november, og mon ikke vi endnu en gang kan forvente, at mere end 80 procent af de godt 4,2 mio. stemmeberettigede danskere vil deltage? Det er tal, der ligger langt over niveauet ved de første rigsdagsvalg, efter at Danmark havde fået sin første grundlov i 1849.
Grundloven gav stemmeret til mænd, der var fyldt 30 år, havde dansk indfødsret (statsborgerskab) og havde haft fast bopæl i mindst et år før valget. Men loven udelukkede dem, der stod i privat tjenesteforhold uden at have egen bopæl, dvs. tyende, og dem, der havde modtaget fattighjælp, som ikke var blevet betalt tilbage.
