Det hele begyndte med, at toiletbrættet knak. Og det onomatopoietiske verbum er i sammenhængen helt på sin plads, for det var akkurat sådan, det sagde. Hvilket bestemt ikke er en lyd, man har lyst til at høre, når man just har sænket sin blottede popo med henblik på at forrette sin nødtørft i ophøjet, avislæsende ensomhed.
Ikke desto mindre var lokumssædets fraktur en realitet, og det på trods af at det ellers var godkendt til at modstå adskilligt mere end min kropsvægt og både ISO-certificeret og valgt til ’bedst i test’, da et forbrugermagasin gav efter for det folkelige pres – tøhø – og undersøgte, om det er Ifö, Pressalit, Duravit eller Gustavsberg, som giver mest value for money, når der skal indkøbes et bræt til vandklosettet.


























