Det begynder sådan her: En Ikkefruhvemsomhelst sms’er: »Du kan jo ikke engang finde ud af at stå af bussen det rigtige sted«. Korrekt. Det kan jeg ikke. Men jeg er heldigvis ellevild med at køre i bus over lange strækninger. Nogle gange for lange, for det kan ske, at man helt glemmer at stå af i Roskilde eller noget.
Nå. Jeg står langt ude på landet med min udkørte kulørte cykel, og så begynder det satme at lyne og tordne fra en violetsort himmel, og man ønsker sig tilbage til Hapsen Gewesen Allé med A8 og frikort til at ligge i ske. Men det sku’ man så ikke, nikke, nej. Man formåede ikke at skrue sig ned i lige dét liv heller.




























