Hver gang jeg går gennem Silkegade i det indre København, sender jeg Morten Nielsen en tanke. Altså digteren, der også var modstandsmand, og som mistede livet under besættelsen. Det er blevet en vane at kaste et blik op på de mørke vinduer på 1. sal i nummer 11, for det var bag et af dem, han 29. august 1944 blev ramt af et skud i hjertet.
Det har i årtier heddet sig, at Morten Nielsen blev dræbt af et vådeskud. Han skulle overbringe nogle våben til den navnkundige modstandsmand Jørgen Haagen Schmith, bedre kendt som ’Citronen’, som han var i gruppe med. Men noget gik galt, så Morten Nielsen kom til at skyde sig selv. I de senere år er der imidlertid sat spørgsmålstegn ved den udlægning. Muligheden for selvmord eller jalousidrab er bragt på banen.
