Årets store fællesoplevelse: The Minds of 99 i Parken
Meget negativt er blevet sagt om The Minds of 99: At det er Volbeat for folk med mellemlange uddannelser. At det er et band, der gør præcis det omvendte for det danske sprog af, hvad Benny Andersen gjorde for det. At der ikke er en eneste af bandmedlemmernes frisurer, der ville bestå som eksamensopgave på frisøruddannelsen. At de synger på engelsk, når de burde synge på dansk, og på dansk, når de burde synge på engelsk. At forsanger Niels Brandt lyder som Kim Larsens forsøg på at synge gennem tuden på en vandkande. At hele bandet spiller og synger, som om de faktisk hellere ville sidde i et fugtigt kælderværelse og brokke sig over ikke at slå igennem. At deres megahit ’Alle skuffer over tid’ er den mest prægnante karakteristik af bandets eksistens. At deres tekster er en blanding af beruset tågesnak og banale klicheer. At deres image er så generisk, at de kunne være baggrundsdansere i en dårlig kopi af en 80’er-musikvideo. At Simon Kvamm faktisk havde det der pandehår først. At der altså er begrænsninger for, hvor længe man kan synge om unge skarpe knive, når alle i bandet for længst har rundet de 40. At den med længder bedste sangtekst i deres bagkatalog er ’Det er Knud som er død’, og den har Tom Kristensen skrevet. At man altså ikke kan tillade sig at tage entré til en koncert, hvor det primært er publikum, der synger. At ingen har bedt om at få svar på spørgsmålet: Hvor skal overgearede mellemledere gå hen, når deres carbonracercykler er til reparation og padelbanerne er fuldt bookede? At det var en mindre voldsom nasal oplevelse at være i Parken, dengang man blev coronatestet med en lang vatpind ind i næsen. At ingen rigtig magter at høre på eksistentielle kvababbelser fra fem millionærer. At når noget har kraften til at samle danskerne på tværs af køn, alder, geografi, etnicitet, religiøse og politiske overbevisninger og musiksmag, så må det være det ultimative bevis på, at vores konsensusmentalitet er blevet så perverteret, at den er direkte sundhedsskadelig. At det næsten er for uhyggeligt at tænke på, at først spillede bandet én udsolgt koncert i Parken, dernæst tre, så hvad forhindrer dem egentlig i at spille der nonstop resten af livet?
