STATSMINISTEREN: FASTELAVNSBOLLER SKAL VÆRE EN KRIGSPÅMINDELSE
Mette Frederiksen (S) har glædet sig til fastelavnsbollesæsonens legende og bekymringsfri glædesstunder, men i år bør gærdej, remonce, creme og glasur minde os om det verdensnedbrud, der lige nu sker for øjnene af os, understreger statsministeren:
»Selvfølgelig skal der være plads til at hygge sammen som familie. Sådan har vi gjort i generationer. I Danmark kender både børn og voksne Halfdan Rasmussens tekst om bagermester Harepus: »Her er kager nok at få/ for en hel familie/ nogle store, nogle små/ nogle få med sukker på/ nogle med vanilje«. Sangen om bagermester Harepus vækker genklang den dag i dag. Vi skal bare ikke være naive: Den luksus har mange ukrainske familier ikke. Deres hverdag er krig. Den hverdag kan hurtigt blive vores. Der skal være plads til en fastelavnsbolle. Til en god hyggestund. Men hver bid skal synkes i vished om, at det kan blive den sidste«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























