Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

LARS LØKKEPOSES BILLEDBOG, LYNINTERVIEW OG SPORTSNYDT

Lyt til artiklen

LARS LØKKEPOSES BILLEDBOG
1. kapitel

Som alle ved, befinder vi os midt i et økonomisk stormvejr, selv om der da er enkelte solstrejf ind imellem de mørke skyer. Derfor er det vigtigt, at regeringen kommer i arbejdstøjet, så vi ikke bliver taget med bukserne nede og skal stå med hatten i hånden.

I den nuværende økonomiske situation skal vælgerne kunne regne med, at der er en fast hånd på rattet, og at vi ikke skifter vognbane, blot fordi vejen er lidt hullet. Vi vil også sørge for at holde en varm hånd under dem, der ikke kan stå på egne ben, så de på et senere tidspunkt bliver i stand til at give den hele armen.

LYNINTERVIEW
Beskæftigelsesminister Inger Støjsender, er du lettet over, at du ikke længere skal rende rundt og bilde folk ind, at Anders Fjogh ikke er kandidat til posten som Nato’s generalsekretær?

»Altså, nu synes jeg lige, vi skal vente og se, om han rent faktisk bliver generalsekretær. Mig bekendt skal posten først besættes om nogle måneder, og indtil da går jeg bestemt ud fra, at Anders Fjogh stadig er statsminister i Danmark!«.

SPORTSNYDT

Bundklubberne i SAS Ligaen ser meget positivt på et forslag om, at det skal være sværere at rykke ned:

»Det er simpelt hen ikke rimeligt, at man automatisk ryger ud, blot fordi man får færre point end de andre hold. Man skal tænke på, at vi bundklubber har investeret millioner i nye spillere, bandereklamer, pølsevogne og jeg ved ikke hvad. Alle de penge er jo spildt, hvis vi rykker ned efter en enkelt sæson«, siger en talsmand for SønderjyskE og tilføjer:

»Det ville være klart mere tilfredsstillende, hvis vi i stedet for at rykke ned kunne komme til at spille kvalifikationskampe mod nogle virkelig dårlige hold. Gerne nogle fra serie 4 eller deromkring«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her