EFTERLYSNING, SU-NYT, LYNINTERVIEW OG SIDSTE!!!

Lyt til artiklen

EFTERLYSNING
Politiet, som før i tiden ofte rykkede ud til indbrud, husspektakler mv., har ikke været til at få fat i på det seneste. Nu frygtes det, at politiet flakker om i nedtrådt sindstilstand, og at der kan være tilstødt det en ulykke.

Befolkningen anmodes om at kigge efter politiet i garager, udhuse og bagerforretninger samt på Christiania, hvor det sidst blev set.

Politiet beskrives som 25-50 år, cirka 180 centimeter højt og kraftigt af bygning. Sidst, politiet blev set, var det iført sorte uniformer og praktiske sko.

Oplysninger om det forsvundne politi bedes rettet til justitsminister B. Mikkelsen på telefon 72 26 84 00.

LYNINTERVIEW
Skatteminister Kristian Jensen, hvad siger du til, at du har fået en næse for at overtræde grundloven?

»Du godeste, er grundloven allerede vedtaget? Det er der ingen, der har fortalt mig! Der kan man bare se!«.

SU-NYT
De unge skal blive færdige med deres uddannelser i en fart, mener Arbejdsmarkedskommissionen, som derfor vil give højere SU til følgende grupper:

- Hortonomstuderende, der er vakse ved havelågen.

- Kosmetologelever, der rubber neglene.

- Malerlærlinge, der kører med klatten.

- Mekanikerlærlinge, der er oppe i omdrejninger.

- Bandagistelever, der sætter det lange ben foran. SIDSTE!!!

Vores efterlysning af politiet har allerede givet resultat, idet en læser har gjort os opmærksom på, at informationschef Flemming Steen Dunch fra Københavns Politi kan findes på stemmesedlen under 'Venstre'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her