TV-GUIDE
Kommende programmer på DR 2:
WILDERSNYDT
De borgerlige er stadig uenige om, hvorvidt den hollandske politiker Geert Wilders bør inviteres med til konferencen om ytringsfrihed i København. Flere konservastive er således imod, imens et mindretal i dolketingsgruppen kun vil invitere Geert Wilders på betingelse af, at han bliver i lufthavnen og tager det første fly tilbage til Amsterdam. Andre mener, at Wilders godt kan få lov at komme, men så skal han i hvert fald selv betale for sin morgenmad.
Derimod ser Naser Khader gerne, at hollænderen deltager i hele konferencen:
»Søren Krarup og Jesper Halmballe er efterhånden faldet noget af på den, så vi har brug for en mand som Wilders til at repræsentere de mest rabiate synspunkter i islamdebatten«, siger han.
Liberallende Alliance nægter til gengæld at invitere Geert Wilders:
»Han har jo endnu mere knald i låget end Jørgen Poulsen, og hvis Dansk Folkedragtsparti fastholder, at han skal med, skal de ikke regne med, at vi vil støtte deres forslag om en renovering af Grauballemanden«, siger Anders Samuelsen og tilføjer:
»Og bloktilskuddet til Inges Kattehjem kan de også skyde en hvid pind efter«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























