’Skambidt garder’ af P. Henri.KUNSTANMELDELSEAf vor havkunstanmelder, Trine Hvalross Nogle vil nok mene, at det er et temmelig indskrænket monarki, der tillader et medlem af kongehuset at bidrage med egne værker til en seriøs kunstudstilling. Prins Henris skulptur, 'Skambidt garder', føjer sig imidlertid smukt til Bruce Grobbelaars 'Nedgravet gravemaskine', Ken Hibbitts 'Parasolfod med ligtorne' og Teddy Sheringhams 'Bølgebryder i havsnød' på udstillingen 'Sculptures by the Sea' i strandkanten syd for Århus. Ganske vist har prinsen holdt sig uden for udstillingens maritime tema, men skulpturens markante stoflighed med formmæssige referencer til klassiske modernister som Billy Bremner og Ray Clemence udtrykker til gengæld en næsten religiøs tilstand af sansning og erkendelse, som tillader beskueren at træde ind i et andet rum. Hvad beskueren så skal dér, er et åbent spørgsmål, men det ændrer ikke ved, at prins Henri med 'Skambidt garder' skærer (eller måske snarere bider) helt ind til benet af den dobbelthed mellem harmoni og kaos, som er kunstens grundvilkår, hvad enten den udøves til lands, til vands eller i de højere luftlag. UGENS BOG M. Messerschmidt: 'Fra Grøften til overhalingsbanen'. SIDSTE!!!Anklageskriftet mod Stein Bagger: »Stein Bagger sættes herved under tiltale ved Lyngby Ret for tyveri jf. straffelovens paragraf 276 ved som direktør i IT Faketory frem til 20. november 2008 at have taget røven på Asger Jensby, Peter Straarup, Finn Nørbygaard og flere andre, som nu er på den (røven, altså)«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























