Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

DU STORE VERDEN OG GLAD GENSYN MED MARSVIN

Lyt til artiklen

DU STORE VERDEN

Nyheder fra netaviserne

SKOTTE MED KOMAVER
Den 38-årige skotte Arthur MacAwfull har som den første i verden fået indopereret fire komaver. Arthur har i flere år haft en drøm om at blive veganer, men kunne aldrig rigtig modstå fristelsen, når han blev præsenteret for en god, mør bøf. »Derfor så jeg ingen anden udvej end at få fjernet min kødmave og erstattet den med 4 komaver, der fra naturens hånd er indrettet til at spise planter«, fortæller Arthur MacAwful. Hans kone er dog ikke vildt begejstret over mandens ændrede livsstil. »Jeg bryder mig ikke om at se ham gylpe maden op og tygge drøv«, siger hun og tilføjer: »Men når det er sagt, kan jeg da sagtens se mange fordele. For eksempel er det ikke længere noget problem at holde græsset nede i vores have, fordi Arthur render rundt og græsser derude i tide og utide«.

GLAD GENSYN MED MARSVIN

Det nordnorske marsvin Guffe er vendt tilbage til sin ejer, Marve Greitnok, efter at have været forsvundet i 81 år. Marve fandt Guffe uden for sin dør i bygden Tylleseter i sidste uge, og det var et rørende gensyn. »Jeg var kun 12 år gammel, da Guffe forsvandt, men jeg kunne genbagkende ham med det samme, selv om han har forandret sig en del. Jeg husker ham jo som mellem en halv og en meter høj og med sort pels, ligesom han gøede en del. Nu er han skrumpet ind til det rene ingenting, hans sorte pels er forsvundet, og han piber hele tiden«, siger Marve Greitnok og tilføjer: »Guffe har endnu ikke fortalt mig, hvor han har været, men jeg føler mig ret overbevist om, at han er blevet samlet op af et rumskib, der har ført ham til en anden planet og forsøgt at presse oplysninger ud af ham om forholdene i Tylleseter. Det har jeg også fortalt til den CIA-agent, der kommer med min mad en gang om ugen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her