TV-Guide, Protest mod muskelhunde, Dagens opskrift og Sidste!

Lyt til artiklen

TV-GUIDE Når Station 2 vender tilbage efter sommerferien, følger vi en gruppe betjente fra Vestegnens Politi, som optræder undercover på Facebook, hvor de udveksler erfaringer om at banke udenlandske fodboldfans. Til at begynde med er stemningen høj i Facebook-gruppen, men betjentenes sikkerhed kommer hurtigt i fare, da deres overordnede får nys om operationen. PROTEST MOD MUSKELHUNDE Dansk Chihuahua Klub protesterer nu mod betegnelsen muskelhunde: »Jeg tror ikke, at folk uden for chihuahua-kredse gør sig nogen forestilling om, hvor sårende det kan virke på vore små hunde ustandselig at høre større artsfæller omtalt som muskelhunde«, siger Bebber Broberg Nielsen fra DCK og tilføjer: »Min egen chihuahua, Oscar, har været forfærdelig nedtrykt, siden denne debat startede. Men faktisk har Oscar også muskler. Forleden bed han for eksempel naboen i storetåen, imens han sad ude i sin have og drak morgenkaffe. Naboen opdagede det ganske vist ikke, men det siger alligevel noget om, hvor aggressive disse små hunde kan være, hvis de bliver provokeret«. DAGENS OPSKRIFTMariehøns i asparges: Skræl et bundt asparges og læg dem udenfor i 5-10 minutter, indtil de er helt dækket af mariehøns. SIDSTE!!! Ny forskning viser, at kvinder visse steder i verden kan pådrage sig piskesmældsskader ved at gå i bukser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her