Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

BIRTHE RØNN KAN GODT FORSTÅ, AT HUN ER BLEVET MISFORSTÅET, NABOER JUBLER OVER JØNKE...

Lyt til artiklen

BIRTHE RØNN KAN GODT FORSTÅ, AT HUN ER BLEVET MISFORSTÅET
Desintegrationsminister Birthe Rønn Hornbech meddeler:

Mine tidligere udtalelser om, at de irakiske asylsøgere kunne få humanitær opholdstilladelse, er af de fleste blevet opfattet på den måde, at jeg åbnede for humanitær opholdstilladelse til de irakiske asylsøgere.

Jeg kan godt forstå, at man har kunnet få den opfattelse. For almindelige mennesker må det være svært at kende forskel på humanitær opholdstilladelse og opholdstilladelse af humanitære grunde. Ja, selv jeg har ofte svært ved at skelne, og derfor har jeg da også valgt ikke at give de irakiske asylsøgere nogen af delene.

Dermed håber jeg, at alle misforståelser er ryddet af vejen i denne sag.

NABOER JUBLER OVER JØNKE
Beboerne på Jellingvej i Vejle er ikke længere nær så bekymrede over, at Hells Angels er flyttet ind i kvarteret, som de var i sidste uge:

»Skulle jeg virkelig have sagt, at jeg var ked af at have fået HA som nabo? Det tror jeg virkelig ikke«, siger en beboer, som ønsker at være anonym.

»Jeg har kun godt at sige om Hells Angels. De er nogle flinke naboer, som ved, hvor vi bor. Og hr. Jønke har lovet at give en hånd, hvis der er noget eller nogen, vi gerne vil have ordnet«, siger en anden beboer, som også ønsker at være anonym.

BOGNYT
Et amerikansk forlag har droppet planerne om at genudgive 'Peter Pedal på hospital', fordi det har vist sig, at hovedpersonen ikke har nogen sygeforsikring.

SIDSTE!!!

Efterårets burkamode blev i går præsenteret på Kabul Fashion Week. Der var ikke de store nyheder i forhold til forårets burkamode.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her